Sådan bruger du LOPSLAG i Excel på under 5 minutter (2024)
Funktionen LOPSLAG søger efter en bestemt værdi i et datasæt.
Hvis den finder værdien, returnerer den en anden værdi fra en anden kolonne i samme række.
Det giver dig mulighed for at lede efter data i ét regneark og bringe dem til et andet regneark på få sekunder⏱️
Og det er det, der gør LOPSLAG til en af de mest tidsbesparende funktioner i Excel.
Lad mig vise dig, hvordan du bruger LOPSLAG i 4 enkle trin.
Download en Excel øvelsesfil her, så du selv kan afprøve det jeg gennemgår i guiden.
LOPSLAG trin for trin
I eksemplet i denne guide til LOPSLAG har vi en række salgsordrer der er lavet i forskellige lande (til venstre).
Til højre er der i kolonne E en kort liste over ordre ID’er, som din chef har sendt dig – men uden priser.
Hun vil gerne have dig til at finde priserne til disse specifikke ordrer.
Og hun har brug for dem om 5 minutter. Så du må hellere skynde dig…
LOPSLAG er heldigvis klar til at redde din dag 🚑
Du skal lede efter de specifikke ordre ID’er i kolonne A og returnere den tilsvarende pris fra kolonne C.
Vil du gerne vide, hvordan du bruger LOPSLAG? Det vil jeg nu vise dig – trin for trin.
Trin 1: Opslagsværdi
Vælg den celle, hvor du ønsker resultatet vises. I øvelsesfilen er det cellen F3.
Begynd at indtaste funktionen LOPSLAG i cellen:
Nu viser Excel dig syntaks for LOPSLAG.
Syntaksen er det input, en Excel-funktion skal bruge for at returnere det output, du har brug for. Hvert input kaldes et ‘argument’.
I denne guide dykker vi ned i hvert argument individuelt 🤿
Det første argument er opslagsværdi.
Opslagsværdien er det, du leder efter.
✔️Klik på eller indtast en reference til cellen med den værdi, du leder efter.
Du er på udkig efter det specifikke ordre ID. Klik på ordre ID’et (fra listen, som din chef sendte dig) for at bruge det som reference.
Skriv derefter et semikolon for at fortælle LOPSLAG, at du er klar til at indtaste det næste argument i syntaksen.
Din LOPSLAG-funktion bør nu se sådan ud:
Ret nemt indtil videre, ikke? 😊
Så lad os straks gå videre.
Trin 2: Tabelmatrix
Nu beder Excel dig om at indtaste det andet argument i LOPSLAG-funktionen: tabelmatrix.
Det er her du søger efter opslagsværdien (fra trin 1).
Dette er en smule besværligt, men bare rolig, det er overstået på et øjeblik ⏱️
Tabelmatrixen er et interval (gruppe af celler).
Dette interval skal indeholde både den kolonne du søger i, og den kolonne du vil returnere noget fra.
✔️Vælg eller indtast området – ligesom du ville gøre med enhver anden gruppe af celler.
Tabelmatrixen skal indeholde kolonne A (opslagskolonnen), B og C.
Det betyder, at LOPSLAG søger efter ordre ID’et i kolonne A og returnerer prisen fra enten kolonne B eller C (du bestemmer selv hvilken i næste trin).
Indtast et semikolon for at afslutte trin 2.
Din LOPSLAG-funktion bør nu gerne se sådan ud:
LOPSLAG søger fra venstre mod højre i Excel!
LOPSLAG søger efter opslagsværdien i kolonnen længst til venstre i tabelmatrixen. Det betyder, at det du vil returnere, skal være placeret et sted til højre for den kolonne du søger i.
Hvis det ikke er det – skal du enten omarrangere kolonnerne eller bruge INDEKS SAMMENLIGN i stedet for.
Så er den svære del er overstået👍
Nu skal du blot beslutte, hvilken kolonne du vil returnere noget fra.
Trin 3: Kolonneindeksnummer
Det tredje argument i LOPSLAG-syntaksen er kolonneindeks_nr.
Kolonneindeksnummeret fortæller LOPSLAG, hvilken af kolonnerne i tabelmatrixen (fra trin 2) du vil returnere en værdi fra.
Dette er grunden til, at du i det hele taget bruger LOPSLAG! Og fortæl mig lige, hvorfor er det det?
“Fordi jeg vil returnere prisen på det ordre ID, jeg leder efter.”
Godt! Fokuser på den første del af den sætning.
“Fordi”
Nej, ikke den del…😑
“Jeg vil returnere prisen”
NETOP!
✔️Indtast det kolonnenummer, du vil returnere noget fra.
Prisen er i kolonne C. Og kolonne C er den 3. kolonne i tabelmatrixen. Så du skal skrive 3.
Og skriv et semikolon for at angive, at du er klar til det fjerde og sidste argument i LOPSLAG-funktionens syntaks.
Din LOPSLAG-funktion bør nu se sådan ud:
Kolonneindeksnummeret følger tabematrixen. Hvis tabelmatrixen var kolonne B, C og D, ville den første kolonne (kolonneindeksnummer = 1) være B, og den tredje kolonne (kolonneindeksnummer = 3) ville være D.
Så er vi der næsten…
Trin 4: Intervalopslag
Det fjerde argument i LOPSLAG-funktionen er intervalopslag, som bestemmer opslagets “tilstand”.
For det meste skal du bruge “nøjagtigt match-tilstand”. Desværre er dette ikke standarden, så du skal fortælle Excel dette med argumentet for intervalopslag.
Det nøjagtige match betyder, at funktionen LOPSLAG udelukkende leder efter nøjagtige værdier. Kun en præcis værdi, der er 100 % identiske med opslagsværdien (fra trin 1), betragtes som et nøjagtigt match.
✔️ Skriv ordet: FALSK for at bruge nøjagtgt match.
Afslut nu formlen med en slutparentes, og så er den klar🏆
Din formel bør nu se sådan ud:
Tryk på enter!
Voila! 🌹
Excel har nu fundet ordren og returneret dens pris for dig!
Tilnærmet match
Nu betyder det ikke, at den anden tilstand, “tilnærmet match-tilstand”, ikke er nyttig. Den kan være meget praktisk til at slå opslagsværdier op inden for et interval.
Sådan bruger du “tilnærmet match-tilstand”:
- Indtast SAND i argumentet for intervalopslag
- Sorter kolonnen længst til venstre i din tabelmatrix fra laveste til højeste
Fordi det bruges så sjældent, vil jeg ikke dykke dybere ned i tilnærmet match i denne LOPSLAG guide.
Afslutning
Godt gået! Du har nu lært at bruge LOPSLAG – den mest populære avancerede Excel-funktion nogensinde.
Nu kan du søge efter en værdi og returnere en anden værdi i samme række fra en anden kolonne.
Det var alligevel ikke så skræmmende, vel?
LOPSLAG er den mest populære ikke-begynder Excel-funktion nogensinde og bruges i en meget bred vifte af formler for øvede og avancerede brugere.
Så snart du begynder at forbedre dit niveau i Excel, vil du indse, at data i din organisation er spredt i mange forskellige Excel-filer.
LOPSLAG-funktionens evne til at samle de data, du har brug for fra disse Excel-filer, er yderst praktisk💡
Så gør livet nemmere for dig selv og brug LOPSLAG fremover når du skal slå oplysninger op i en tabel.