Sådan bruger du en tabel i Excel trin for trin (2024)

Du tænker måske: Er et Excel-ark ikke udgjort af tabeller i forvejen?

Mjooo, det kan man vel godt sige – men tabeller i Excel er en helt særlig måde at visualisere og organisere data på 🤓

Ved at omdanne dine data til en tabel, giver det dig mulighed for at filtrere, sortere, formatere og gøre meget mere ved dem med blot få klik.

Lær hvordan lige her 👇

Vi har lavet en øvelsesfil til dig, som du kan downloade ved at klikke her.

På den måde kan du selv lege med tabellerne, mens du læser guiden, og forhåbentlig få en bedre forståelse for, hvorfor tabelfunktionen er så mega smart 😎

Hvad er en tabel?

En tabel er en funktion, du kan lægge ned over et datasæt 📊

Værktøjet kan hjælpe med at overskueliggøre større datamængder ved at sortere, filtrere, formatere og meget mere med blot få klik.

Med en tabel behøver du ikke bekymre dig om formatering, kopiering af formler og lignende, når du tilføjer nye data til dit datasæt – det sker helt automatisk, når du har oprettet en tabel i Excel.

Opret tabel

For at oprette en tabel, skal vi først have fat i et datasæt.

Vi tager udgangspunkt i øvelsesfilen, som indeholder en række data, der repræsenterer salg af produkter:

Eksempel på datasæt

1. Klik et hvilket som helst sted i dit regneark.

2. Vælg fanen “Indsæt” øverst i menuen og derefter klik på “Tabel”:

Vælg fanen "Indsæt" og indsæt tabellen

Nu vil Excel automatisk markere dine data.

Hvis ikke det sker, eller hvis du kun vil vælge nogle af dine data, kan du manuelt indtaste, hvilke data der skal med i tabellen, i feltet “Hvor er dataerne til tabellen?”:

Oprettelse af tabel

Husk også at tjekke boksen med “Tabellen indeholder overskrifter” af, hvis din tabel vel og mærke har overskrifter ✅

Tjek boksen for at få overskrifterne med

PRO TIP

Psst… du kan også bruge tastaturgenvejen CTRL + T til at oprette en tabel.

Når du klikker “OK”, vil datasættet blive omdannet til en tabel, og den ser nu sådan her ud:

Tabellen er nu oprettet

Nu har du oprettet din tabel – lad os som det næste se nærmere på, hvad det giver af muligheder 💡

Filtrer en tabel

Hvis du kun vil vise resultater med en bestemt værdi, skal vi have fat i et filter.

Det gør vi ved at bruge pilene, som du vil se i øverste række af din tabel:

Klik på pilene for at tilføje filtre

Lad os antage, at vi gerne vil finde ordrer, der er foretaget i april .

1. Klik på pilen ud for “Dato” feltet

Vælg det rigtige filter

Nu vil en dialogboks åbne, hvor du kan filtrere efter dato.

2. Kryds de parametre, du vil filtrere på, af.

I dette tilfælde vil vi gerne vise alle ordrer foretaget i april, så vi krydser “april” af:

Vælg filter og klik på knappen "OK"

3. Klik på “OK”.

Du vil nu kun se ordrer, der er foretaget i april:

Sådan ser tabellen ud nu

Læg mærke til, at det lille pil-ikon har ændret sig for at markere, at der er lagt et filter ned over denne kolonne.

Hvis du vil fjerne filtret igen, klikker du blot på dette ikon og vælger “Ryd filter fra felt”.

Du kan filtrere flere kolonner og overlappe filtre for at få en endnu mere specifik søgning.

Her er der f.eks. filtreret efter alle ordre i april på produkt B:

Her er der tilføjet to filtre i kolonnerne

Smart, ikke? 🤩

Sorter en tabel

Hvis du derimod blot vil have dine data præsenteret i en bestemt rækkefølge, kan det gøres ved at sortere i din tabel.

Excel kan sortere tabeller med største eller mindste værdi først, eller den kan sortere i alfabetisk eller omvendt alfabetisk rækkefølge.

Lad os prøve at sortere på antallet af varer bestilt.

1. Klik på pilen ud for “Antal” for at åbne dropdown-menuen:

Klik på knappen med pilen igen

2. Vælg sorteringsmetode.

Jeg vil gerne sortere med de største ordrer først, så jeg vælger “Sorter med største først”:

Vælg "Sortér med største først"

Sådan! 💪 Med blot få klik har vi sorteret i vores data, så ordrene nu er sorteret efter det største antal.

Nu er vores data sorteret

Du kan gøre det samme med datoer og produkterne, som du kan sortere alfabetisk.

Formater en tabel

Du kan formatere din tabel og få den til at se lækker ud med blot få klik 🖱️

1. Klik først på din tabel.

Du vil se, at der nu dukker en ekstra fane op i menulinjen, som hedder “Tabeldesign”.

2. Klik på “Tabeldesign”.

Klik på fanen "Tabeldesign"

3. Vælg den ønskede formatering.

Nu kan du vælge, hvordan din tabel skal se ud, ved at klikke på en af formateringerne.

Du kan få endnu flere indstillinger frem ved at klikke i nederst til højre på af “Tabeltypografier”:

Vælg en af indstillingerne

I dialogboksen kan du nu vælge imellem endnu flere formateringer:

Du kan få flere indstillinger frem

Der er så mange, at det kan være svært at vælge!

Du kan dog få et preview ved at holde musen hen over en pågældende formatering, så du er sikker på at vælge den helt rigtige.

Rækken ‘Total’

Det er nemt at tilføje en “Total række” til din tabel.

Rækken “Total” kan vise den totale omsætning med blot et enkelt klik.

1. Klik først i din tabel.

2. Gå til “Tabeldesign” øverst i menuen og tjek boksen “Rækken Total” af :

Klik på "Rækken total"

Nu vil du se en ekstra række i din tabel, hvor totalen fremgår:

Totalen fremgår nu i højre side i den nederste række

Afslutning

Stærkt gået! 💪

Du er nu forhåbentlig blevet klogere på, hvorfor det der med tabeller er vildt smart.

Du har lært at lave din egen tabel, og du har lært at filtrere, sortere og formatere din tabel ved hjælp af blot få klik 🖱️

Tabeller er et godt værktøj at kende til, fordi det kan skabe overblik i større datamængder.

Ved hjælp af filtre og sorteringsfunktioner kan du nemlig lynhurtigt se sammenhænge og finde frem til lige præcis de data, du skal bruge.