Sådan bruger du ERSTAT-funktionen i Excel trin for trin
Skal du erstatte tekst i flere celler, kan du med fordel benytte Erstat funktionen.
Excel’s Erstat funktion erstatter bestemt tekst i angivede celler i dit Excel-ark.
Hvis du gerne selv vil prøve dig frem, kan du hente vores øvelsesfil her og følge med i guiden 🎁
ERSTAT tekst i Excel
For at erstatte bestemt tekst i f.eks. et produkt ID kan man benytte Erstat funktionen hvis man hurtigt skal erstatte flere celler ✅
Erstat funktionen er især nyttig hvis man eksempelvis ønsker at delvis ændre en række produktkoder.
I dette tilfælde vil vi ændre KA29FA22 til KA55HG22, altså kun de midterste 4 tegn i strengen, og samtidig ønsker vi at beholde de første og sidste to karakterer.
Hvis vi kun skulle ændre en enkelt celle, er det selvfølgelig nemt nok at rette den til normalt. Men hvis man har en længere række celler der alle skal ændres bliver funktionen Erstat uundværlig 🏆
Lad os gennemgå funktionen.
=ERSTAT(gammel_tekst; start_ved; antal_tegn; ny_tekst)
1. Start med at skrive =ERSTAT i et tomt felt, og vælg funktionen. I første felt angiver du cellen der skal erstattes. I dette eksempel er det felt A2.
Afslut med et semikolon.
2. Dernæst kræver funktionen en “start_ved” værdi.
Det vil sige hvilken karakter der skal erstattes fra. Hvis du ønsker at erstatte det første bogstav i produkt ID’et skriver du 1, ved andet bogstav 2, osv.
I vores eksempel skal vi erstatte 23FA med 55HG, eftersom 29FA starter ved 3. position, skriver vi 3.
Afslut igen med et semikolon.
Vi har nu angivet hvor erstat funktionen påbegyndes.
3. I dette trin skal vi angive funktionens antal_tegn værdi.
Det vil sige, at vi skal indtaste hvor mange tegn, fra start værdien (i dette tilfælde 3), der skal fjernes fra vores produkt ID, og erstattes med det nye tekst.
Eftersom teksten vi skal erstatte “29FA” tilsammen er 4 tegn, skriver vi her 4.
Og igen afslutter vi med et semikolon.
Vi har nu angivet hvilke tegn der erstattes i tekststrengen.
I nogle tilfælde vil “antal_tegn” værdien have en anden længde end den nye tekst der indsættes.Vi vender tilbage til dette længere nede i guiden.
Er du med endnu? Vi er næsten i mål.
Den sidste værdi vi skal angive for at fuldføre funktionen, er den nye tekststreng.
Vi har nu angivet hvilken celle der skal erstattes, hvilken position funktionen starter fra, hvor mange karakterer der erstattes, og mangler nu blot at angive det nye tekst.
5. Skriv derfor “55HG” i dette felt.
Bemærk at der skal benyttes anførselstegn når teksten indeholder bogstaver.
Vi bør derfor ende med følgende formel:
=ERSTAT(A2;3;4;”55HG”)
Der er forskel på store og små bogstaver. Hvis der kun benyttes tal er anførselstegn ikke nødvendig 📌
Afslut med enter, og det nye produkt ID vises.
Vi kan herefter nemt udvide funktionen til de resterende felter, ved at trække feltet fra nederste højre hjørne.
Stærkt! Alle forekomster i listen er nu erstattet.
PRO TIP – Længden af antal_tegn og ny_tekst
Længden af det antal tegn du ønsker at erstatte samt den nye tekst behøver nødvendigvis ikke have samme længde.
For at give et par eksempler på formler:
Hvis du ønsker at erstatte 29FA med HG skriver du:
=ERSTAT(A2;3;4;”HG”)
Og hvis du derimod ønsker at erstatte teksten “FA” med den længere tekststreng “HGUU”:
=ERSTAT(A3;5;2;”HGUU”)
Afslutning
Godt gået! Du har nu lært hvordan man benytter Erstat funktionen i Excel til at rette en række produkt ID’er 🌟
Men dette er blot en af mange muligheder. Du kan benytte Erstat funktionen til at fjerne dele af tekststrenge, formatere strenge i et større datasæt i dit regneark, og meget mere.