Frys rækker i Excel – og kolonner – trin for trin (2024)

At fryse ruder i Excel betyder, at den frosne række eller kolonne bliver låst og følger med, når du scroller ned (eller til siden) i dit regneark 🔒

At fryse rækker eller kolonner i Excel er et uundværligt værktøj, hvis du arbejder i større regneark.

Det øger nemlig læsbarheden af dit regneark markant – og du kan lære, hvordan du gør, på blot få minutter, hvis bare du bliver hængende 👇

For at illustrere, hvorfor det at fryse ruder er megasmart, kan vi tage udgangspunkt i følgende deltagerliste til et arrangement:

Deltagerliste

Der er flere kolonner og rækker, end jeg kan se ad gangen 😤

Når jeg bladrer igennem regnearket, vil jeg derfor f.eks. ikke kunne se den øverste række eller navnet på deltageren, hvilket kan gøre det svært at tyde data i regnearket, når jeg kommer helt ned i bunden.

For hvad var det nu lige, folk havde svaret “Nej” til?

Derfor vil jeg nu gennemgå, hvordan du løser dette ved at fryse ruder i Microsoft Excel 💡

Frys første række

1. Gå til fanen “Vis”

Vælg fanen "Vis"

2. Klik på “Frys ruder” i værktøjslinjen og vælg “Frys øverste række” fra drop down-menuen, der kommer frem:

Klik på "Frys øverste række"

Når du ruller igennem dit ark nu, vil du se, at den første række er frosset og således altid vil være synlig:

Celler i den øverste række af dit ark er nu frosset

Smart, ikke? 🤓

Frys en anden end første række

Hvis du vil fryse en anden række end den første, skal du i stedet for “Frys øverste række” bruge kommandoen “Frys ruder”.

1. Markér rækken efter den sidste række, der skal fryses.

Dvs. hvis jeg vil fryse til og med række 3, skal jeg altså markere række 4 som vist herunder:

Markér rækken efter den, du vil fryse

2. Klik på fanen “Vis” og herefter “Frys ruder” –> “Frys ruder”:

Vælg "Frys ruder"

Nu er til og med række 3 frosset:

Celler til og med række 3 er nu frosset

Frys kolonner

Før lærte vi, hvordan man kunne fryse rækker – hvis du i stedet vil fryse kolonner, er det heldigvis lige så nemt.

Lad os antage, at vi gerne vil have deltagernavnene i vores regneark til at forblive synlige.

Vi skal altså fryse kolonne A.

1. Igen skal vi have fat i fanen “Vis”:

Klik på "Vis"

2. Under kategorien “Vindue” skal du igen klikke på “Frys ruder”.

Vælg “Frys første kolonne”:

Klik på "Frys første kolonne"

Præcis som før er den første kolonne frosset, og du vil altid se den, når du bladrer igennem regnearket:

Første kolonne er nu frosset

bliver det nærmest ikke 🤩

Frys kolonner og rækker på én gang

Hvis du gerne vil fryse både rækker og kolonner på én gang, kan det også lade sig gøre.

Lad os tage udgangspunkt i det samme dataark med deltagerlisten og fryse første række OG første kolonne med ét klik for at gøre arket så læsbart som muligt:

Vi vil gerne fryse disse ruder

1. Vælg cellen, der ligger i skæringspunktet mellem ruderne, du vil fryse.

Hemmeligheden bag at fryse både rækker og kolonner på samme tid er, at du skal vælge den rigtige celle, før du fryser ruderne ✅

Du skal vælge den celle, der ligger umiddelbart efter den række og kolonne, du gerne vil fryse.

Når jeg gerne vil fryse første række og første kolonne, skal jeg således vælge cellen B2 som vist nedenfor:

Markér den rigtige celle

Hvis jeg gerne ville fryse de to første rækker og kolonner, ville jeg i stedet vælge C3 osv.

2. Gå til fanen “Vis” og klik på knappen “Frys ruder”:

Klik "Vis" og herefter "Frys ruder"

3. Klik nu på “Frys ruder” i drop down-menuen, der kommer op:

Klik på "Frys ruder"

Nu vil første række og første kolonne være frosset, fordi “Frys ruder” kommandoen arbejder uden om den aktuelle markering:

Nu er rækkerne frosset

Frigør ruder (fjern frysning)

Har du ikke længere brug for dine frosne ruder, er kommet til at fryse det forkerte, eller måske skal du have lavet en ny omgang frosne ruder? 🥶

Så kan du heldigvis tø vinduerne op rimelig nemt 😉

1. Klik et hvilket som helst sted i dit regneark.

2. Find fanen “Vis”, klik på “Frys ruder”.

3. Vælg “Frigør ruder” i drop down-menuen.

Ophæv frysning ved at klikke på "Frigør ruder"

Voila! Dine ruder er nu låst op 🔓

Afslutning

Godt gået! 💪 Du har nu lært en masse forskellige måder at tilpasse, hvilke rækker og kolonner du vil se, når du bladrer igennem dit regneark.

At fryse ruder er et uundværligt trick at kende til, hvis du ofte arbejder i større regneark.

Det gør det nemlig meget lettere at læse data i et Excel ark, hvilket skaber større overblik.

Så næste gang, du sidder med et uoverskueligt datasæt og ikke kan huske, hvad der hører til hvilke kategorier, så ved du, hvordan du skal tackle udfordringen: frosne ruder i Excel! 🧊